Man bør kontakte egen læge i telefontiden, hvis vedkommende har:
Over 39,5 i feber
Feber i mere end 5 dage
Hoster meget
Hvis der er en tydelig bakterie-infektion, som man ved skal behandles (fx mellemørebetændelse, sår med tykt gult pus, øjenbetændelse med rødme)
Man bør straks kontakte vagtlægen, hvis vedkommende:
Holder op med at drikke eller tisse
Bliver meget påvirket (sløv og apatisk)
Gusten eller bleg hudfarve
Ikke kan sætte panden mod knæet
Man bør ringe 112, hvis vedkommende:
Bliver ukontaktbart
Får besværet vejrtrækning
Det er altid en god ide at:
Tage vedkommendes temperatur inden man henvender sig hos lægen.
Ved sygdom kan det ofte være nødvendigt at blive hjemme fra arbejde eller studie.
Ved feber bør man tage temperaturen minimum hver aften og oftere hvis:
Man kan få termometre til både numse, mund, øre og pande. Når man tager temperaturen med digitaltermometer i numsen, får man altid en korrekt måling. Samme slags termometer kan bruges i munden (ikke at forveksle med samme termometer – man må aldrig bruge samme termometer til numsen og munden), men målingen i munden er usikker og afhænger meget af om den syge fx lige har drukket kolde drikke, været udendørs eller lign. Man kan købe gode øretermometre, som skulle måle rimelig korrekt, hvis man bruger det rigtigt og sørger for at få det placeret korrekt i øret. Pandetermometre kan ikke anbefales, da resultaterne ikke er sikre.
Den temperatur man har, når man er rask, varierer en smule fra person til person. Fra ca. 2-års alderen får temperaturen også en døgnrytme, hvor man vil måle de laveste målinger om morgenen og de højeste om aftenen. Feber antages at have en gavnlig effekt under nogle typer infektioner, idet kroppens immunforsvar forstærkes, og virus og bakteriers formering hæmmes ved høj kropstemperatur. Under andre typer infektioner er der ikke holdepunkter for en positiv virkning.
36,5 – 37,5 °: Normal kropstemperatur
37,5 – 38,0 °: Subfebril (dvs. ikke egentlig feber, men måske på vej til at blive det)
38,0 – 40,9 °: Feber
Over 41,0 °: Meget høj feber (skal afkøles straks og tilses af sundhedspersonel)
Over 42,0 °: Livstruende
Hvad temperaturen præcist er, er ikke særligt afgørende, andet end til at konstatere om der er feber eller ej. Det vigtigste er hvordan den syge har det. Hvis den syge fx. har 38,5 men er fuldstændig apatisk og gusten i hudfarven er det farligere end hvis den syge der har 40,3 men udover træthed og ubehag ellers er vågen og kan svare på spørgsmål og drikke. Så kig altid mere på hvordan den syge har det, end hvad den præcise temperatur er.
Når den syge har feber, er det vigtigt at sørge for afkøling, så man kan holde den lavest mulige temperatur. Dvs. at man skal tage tøjet af i forhold til hvad temperaturen er – har man fx. 38,0 kan man nøjes med en t-shirt, og har man 39,5 skal man nøjes med undertøj. Det er en myte, at feber skal svedes ud – DET PASSER IKKE. Man skal aldrig ligge en person med feber under tykke dyner og tæpper. Nøjes med et lagen i stedet.
Paracetamol kan nedsætte feberen og måske også kortvarigt lidt af ubehaget, men det kan ikke kurere en infektion. Voksne kan tage det, hvis de føler behov (men hos børn skal man altid være lidt mere forsigtig med at give medicin).
Det vigtigste er uden tvivl, at man bør sørge for at den syge drikker så meget som muligt, især hvis der er feber. Når man har feber mister man meget væske, som fordamper og svedes ud, og har man diarre og opkastninger, mister man endnu mere. Hvis kroppen bliver dehydreret, får man det dobbelt så ubehageligt, og kan få symptomer som hovedpine, utilpashed, svimmelhed, og generelt ubehag. Hvis man bliver ekstremt dehydreret, kan selve dehydreringen blive farligere for ens helbred end den infektion man havde i første omgang. Derfor er det utroligt vigtigt at sørge for at få meget væske.
Voksne bør have mindst samme mængde væske, som anbefales på en rask dag (dvs. 1½-2 liter), og ved diarre eller opkastninger bør man få endnu mere.
Når det gælder behovet for væske, kan alle typer drikkevarer bruges, og den syge har ofte mere lyst til bestemte typer.
Det er dog mindre vigtigt om den syge får næring/spiser, men man kan selvfølgeligt prøve at få den syge til at spise ved at servere alt det man ved den syge bedst kan lide – allerbedst ting der indeholder meget væske, som fx youghurt, frugt, grønt, tynd grød, is mm. Blodsukkerfald pga for lidt næring er ikke behagelige, men kan nemt rettes ind med sukkerholdige drikke, frugt eller hvad som helst den syge kan få ned.
