PostHeaderIcon Kalender

Begivenhedskalender Print EMAIL help
Foregående måned Foregående dag Næste dag Næste måned
Vis år Vis måned Vis uge Vis i dag Søg Vælg ny måned
Ungedag
Lørdag 21 Januar 2012, 10:00
af  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Hits : 458
Ungedag for immundefekte teenagere 13-20 år.

Ideen er I unge kan mødes og netværke samt at I kan få mere viden om jeres sygdom. Tanken er også at give jer redskaber til at tackle det at have en kronisk sygdom.

Dagen bliver afholdt i Skanderborg/Odder. Nærmere besked sendes ud til deltagerne, når vi kommer tættere på.
Vi mødes kl 10 og slutter efter fælles aftensmad. Der er ikke program for forældre, men skulle der være et par forældre der er chauffører, er der naturligvis rum til dem. Alle afhentende forældre kan deltage i spisning om aftenen.

Programmet er sammensat med ønsket om at skabe et rum, hvor I er med til at sætte dagsordenen. I kan få lidt mere viden om jer selv og I kan få redskaber til at tackle jeres spørgsmål. I får også mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende, så I måske kan holde kontakt til hinanden fremover.

Vi starter med introduktion til Mindfullnes meditation - en særlig meditation der oversat til dansk betyder: opmærksomt nærvær.Der bliver lidt teori og nogle øvelser, så deltagerne selv kan mærke, hvorledes de kan bruge meditationen- Erfaringen viser at denne meditation kan bruges i forskellige sammenhænge, blandt andet til at tackle smerter eller andet ubehag, som man kan have i forbindelse med kronisk sygdom.
De to som kommer og underviser er erfarne i dette, det er Henriette Due og Katinka Gøtzche, som har undervist børn og unge i dette gennem flere år.

Så bliver der lidt frokost, hvor alle kan slappe af og snakke sammen.

Herefter kommer Jens Erik Veirum som er immunolog og overlæge på børneafdelingen i Skejby. Han vil fortælle lidt om immunsystemet og immundefekt, og her bliver der rig lejlighed til at stille spørgsmål. Har man allerede på forhånd spørgsmål, kan de sendes på nedenstående mailadresse.

Så skal vi ud og bowle, så vi alle kan få rørt benene.

Herefter kommer Jes Dige. Han har mere end 20 års erfaring fra Kræftens Bekæmpelse, hvor han har talt med børn og unge, som har og har kræft tæt inde på livet. Jes giver jer rum og mulighed for at tale om det som fylder indeni, de tanker der kan være svære at få hold på og svære at dele med raske kammerater og søskende. Det er naturligvis helt frivilligt hvad og hvor meget man fortæller, måske har man bare lyst til at lytte til de andre, og det er helt i orden.

Til slut spiser vi sammen og snakker lidt om hvordan dagen er gået. Her er afhentende forældre velkomne til at deltage.

For dem som kommer langt væk, kan der evt. arrangeres samkørsel. Der kan evt. blive overnatning, hvis nogle ikke kan komme tilbage samme dag. Dette mailer vi om, når vi kommer tættere på dagen.

Hvis forældre eller unge har spørgsmål er I velkomne til at maile eller ringe til Lotte Vosmar Denning: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , mobil 2081 5365. Har I allerede nu nogle spørgsmål til Jens Erik, må de meget gerne sendes på mailen, så de kan medtages i forberedelserne af oplægget.

Det er gratis at deltage for medlemmer af foreningen. (Medlemsskab koster 175 kr - se evt. her ).

Tilmelding senest d. 5. December men gerne allerede nu via dette link

Sted : Skanderborg/Odder
Kontakt : Lotte Vosmar Denning: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , mobil 2081 5365

Tilbage

JEvents v2.1.16 Stable   Copyright © 2006-2012