og Sjældne-Prisen går til ...

og Sjældne-Prisen går til...

 

Sjældne Diagnoser vil gerne lykønske Sven Fandrup & overlæge Susanne Blichfeldt, som i søndags blev hyldet, som vindere af Sjældne-prisen 2016.

 

Alle foreninger har i de seneste mange år kunnet trække på Svens store ekspertise og årelange erfaring. Samtidig har engagementet også rakt til at sætte Danmark og de sjældne på det nordiske og internationale landkort. Svens kandidatur fik følgende ord med på vejen: Det er engagement og respekt, der er nøgleordene – og faktisk også tryghed, fordi man som sjælden altid har kunnet henvende sig til ham og være sikker på at blive lyttet til og hjulpet videre på vej.

 

Susannes indsats har været med til, at Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom har skabt særligt gode betingelser for deres medlemmer. Det har haft overordentlig stor betydning, at Susanne inden for den medicinske verden har formået at skabe så megen fokus på Prader-Willi Syndromet, at diagnosen i dag stilles meget tidligt og som følge deraf højner livskvaliteten for personer med Prader-Willi Syndrom. Susanne benytter sin særlige erfaring til i sit daglige arbejde som børnelæge at engagere sig i diagnosticering og behandling af børn med mange andre sjældne handicap.

© 2010 Immun Defekt Foreningen