Kronisk Granulomatøs sygdom

NAVNKRONISK GRANULOMATØS SYGDOM
GENERELTSygdommen benævnes ofte, i forkortet form: CGD (Chronic Granulomatous Disease)  
IMMUNOLOGIGranulocytterne dræber normalt bakterier og svampe intracellulært ved at ”spraye” dem med blandt andet ilt - superoxid. Ved CGD har granulocytterne ikke dette våben, og mikroorganismerne kan derfor overleve i granulocytterne, formere sig og spredes til andre dele af kroppen. Infektionerne kan udvikle sig til kroniske betændelsestilstande, hvor der udvikles granulomer (en svulstlignende ansamling af granulocytter og monocytter). Modstandskraften mod virus er intakt. Visse bakterier, som f. eks. streptokokker og pneumokokker, kan ikke spalte brintperoxid og leukocytten kan således fuldføre det intracellulære drab af disse såkaldt katalase - negative bakterier.Andre mikroorganismer, som f. eks. Stafylococcus aureus, Serratia marscesens, Burkholderia cepaciaog Aspergillus fumigatus, har derimod enzymet katalase, som inaktiverer brintperoxid i granulocytten og dermed hæmmer det intracellulære bakteriedrab. 
SYMPTOMERDe katalasepositive bakterier og svampe kan forårsage infektioner eller udslæt - overfladisk, i huden, eller i dybden, f.eks. bylder i lunger eller lever.CGD kan også være årsag til kroniske inflammationer, f.eks. rødt tandkød, tarmbetændelse og forstørrede lymfeknuder.Hvis granulomerne er store og sidder på kritiske steder, kan de forhindre madens passage gennem tarmkanalen eller blokere urinrøret. Følgende symptomer bør tages alvorligt hos CGD - patienter:
  • Feber uden årsag,
  • Varme, ømme eller hævede områder på kroppen,
  • Hårde knuder,
  • Sår med røde sårrande,
  • Vedholdende hoste eller brystsmerter
  • Vedholdende mavekneb,
  • Langvarig diarré (særligt, hvis der er blod i),
  • Ofte forekommende eller tilbagevendende hovedpine,
  • Hedeture om natten,
  • Appetitløshed, og
  • Vægttab. 
DIAGNOSEKan stilles såvel før fødsel (prænatalt) som efter fødsel (postnatalt) ved hjælp af en DNA analyse. Endvidere kan man måle granulocytternes evne til at producere aktiverede iltradikaler med NBT (nitroblue tetrazoliumtest). Normale neutrofile granulocytter farves mørkeblå, CGD - leukocytter forbliver farveløse. 
BEHANDLINGEn effektiv behandling er stamcelle – transplantation fra HLA – forligelig søskende - efter en uges cytostati -kabehandling af CGD patienten.

I en ikke så fjern fremtid vil disse patienter sandsynligvis kunne behandles med genterapi.
Når først de aktuelle infektioner og granulomer er blevet bragt under kontrol, bør opmærksomheden rettes mod at forebygge fremtidige infektioner. For børn, der behandles forebyggende med antibiotika og svampemidlet itraconazol, kan der gå tre til fire år mellem mere alvorlige infektioner.  Udsigterne er endnu bedre, hvis patienterne får indsprøjtninger med gamma interferon. Denne behandling resulterer i meget færre alvorlige infektioner og kortere hospitalsindlæggelser.

Er der dannet granulomer i de indre organer, kan kirurgisk behandling være nødvendig.
Praktiske tips:
  • Undgå rå løg (tilberedte løg giver ingen problemer),
  • Undgå sort peber, som ikke er kogt i varme retter,
  • Hæld blegemiddel i blomstervandet i vaserne for at undgå svamp og skimmel,
  • Undgå plantning af blomster el. lign. (jorden indeholder ofte skimmel),
  • Undgå luftfugtere, der ofte spreder bakterier og svamp.
  • Deltag ikke i renovering af gamle huse (ofte både skimmel og svamp),
  • Gå ikke barfodet udendørs,
  • Undgå halm og hø,
  • Vær forsigtig med kæledyr og deres renholdelse,
  • Pas på salmonella,
  • Vær meget forsigtig med mad og hygiejne under udenlandsrejser. 
GENETIKDer er fire typer CGD, der hver især skyldes specifikke defekter i gener, som koder for ét af fire proteiner, der virker sammen for at bibringe fagocytterne evnen til at slå smittekim ihjel. Èt gen sidder på X-kromosomet, mens de andre tre er recessive og sidder på ikke-kønskromosomerne (autosomer). 2/3 af patienterne arver sygdommen X - bundet, recessivt. Fejlen ligger på Xp21.1. Rammer kun drenge.Ca. 1/3 arver sygdommen autosomalt, recessivt, med fejl på kromosom nr. 1 (1q25), 7 (7q11.23), eller 16 (16q24). D. v. s., at også piger kan have sygdommen. 
PROGNOSE
Der er, på moderne forebyggende behandling, en dødelighed på 2 -5 % pr. år. Alvorlige infektioner synes mindre hyppige fra teenageårene. Mange patienter fuldfører en uddannelse og lever et relativt normalt liv
HYPPIGHEDAntal tilfælde pr. år i Danmark: 1. Totalt antal tilfælde i Danmark: Formentlig ca. 15. 
MERE INFO
www.sos.se/smkh  

© 2010 Immun Defekt Foreningen