Svær Kombineret Immundefekt

NAVNSVÆR KOMBINERET IMMUNDEFEKT
GENERELTSygdommen kaldes også Severe Combined Immunodeficiency og er nok mest kendt fra filmen ”Boble Boy”.SCID er den alvorligste form for medfødt immundefekt. Den karakteriseres af, at immunforsvaret fungerer meget dårligt, eller slet ikke. Det er egentlig en gruppe af sygdomme, som ligner hinanden og behandles på samme måde, selv om de bagved liggende årsager er forskellige. Intensiv forskning er blevet viet til denne sygdomsgruppe for at fastlægge de forskellige genetiske defekter, og hvordan de fører til bortfald af livsvigtige immunologiske funktioner.
IMMUNOLOGI

Der findes flere bagvedliggende årsager til Svær Kombineret Immundefekt (SCID). Fælles for hele sygdomsgruppen er, at den specifikke gendefekt påvirker store dele af immunforsvaret.

  1. Defekt gammakæde i  receptoren (modtageren) til visse interleukiner (signalstoffer).Har lave T - og NK - celle tal; B - cellerne forekommer i normalt antal, men de fungerer dårligt.Nedarves X – bundet, recessivt og rammer kun drenge. Er årsag til 50 % af SCID – tilfældene.
  2. JAK–3 (Janus associeret kinase) defekt, der skyldes fejl på kromosom nr. 19. Medfører nedsat funktion af gammakæde receptoren:Samme immunologi som 1. Men nedarves autosomalt recessivt og rammer dermed også piger.Er årsag til 5 -10 % af SCID – tilfældene.
  3. IL–7 R α (Interleukin – 7 receptor α kæde) defekt. Mangler T - celler, har NK - celler og B – celler (som ikke fungerer). Autosomal, recessiv arv. Årsag til  5 - 10 % af SCID.
  4. ADA (Adenosindeaminase) defekt. Genfejl på kromosom nr. 20. Enzym - defekt, som fører til ophobning af stoffer, som er toksiske for lymfocytterne. Meget lave B-, T- og NK - celletal. Autosomal, recessiv arv. Årsag til 10 % af SCID.
  5. Omenn´s syndrom RAG 1 og 2 (Recombinase aktiverende gen 1 og 2 ) defekt . Har NK - celler, men mangler T - og B - celler. Defekt kromosom nr.11. Autosomal recessiv arvegang. Er årsag til20 % af SCID.
  6. Artemis. Har NK - celler, men mangler T - og B - celler. Defekt på kromosom 10 (10p13). Autosomal,recessiv arvegang. Findes hos 1 af 2000 Navajo og Apache indianere.
  7. PNP (Purin nucleosid phophorylase) defekt. Svær T- celle defekt. Defekt på kromosom nr. 14. Au-tosomal, recessiv arv. Sjælden.
  8. ZAP–70 (Zeta kæde associeret protein – 70) defekt. Mangel på T cytotoksiske celler, normalt antal T hjælper celler, som imidlertid fungerer abnormt. Defekt på kromosom nr. 2. Autosomal, recessiv arv.
SYMPTOMER

Børn med svær kombineret immundefekt får tidligt mange og svære infektioner. Tit er de inficeret med flere smittekim samtidigt, og ikke sjældent med kim, der er ganske ufarlige for mennesker med et normalt immunforsvar. I løbet af første leveår optræder der oftest hårdnakket trøske i munden og udbredt udslet i ble regionen. På grund af vedvarende virusinfektioner (f. eks. rotavirus) i mave - tarm holder barnet op med at vokse og tage på i vægt. Nogle børn udvikler en tør, vedvarende hoste på grund af lungebetændelse, forårsaget af Pneumocystis jerovici, cytomegalovirus (CMV), respiratorisk syncytial virus (RSV) og / eller parainfluenza virus.Der er konstant fare for blodforgiftning og meningitis.Desuden optræder hud rødme (eller eksem). Ved Omenn´s syndrom kan dette være et udløst af allergi mod visse fødemidler. Mere almindeligt er det dog, at det drejer sig om en afstødningsreaktion p. g. af, at T - celler er vandret fra moderen over i barnet i forbindelse med fødslen. Barnet savner egne T - celler og kan ikke nedkæmpe moderens.

Virus, der ikke skader almindelige raske børn, kan være overordentligt farlige for børn med SCID. For eksempel kan skoldkoppevirus (varicella) udløse en alvorlig infektion i lungerne og hjernen. Andre trusler er virus, der forårsager forkølelsessår (herpes simplex) og mæslinger (rubeola). 

DIAGNOSEFosterdiagnostik er mulig allerede fra 10. - 12. graviditetsuge. Laboratorieprøver bekræfter mangefold problemerne. Der kan være ekstremt lave værdier af lymfocytter (hos nyfødte er det totale lymfocyttal < 3 x 10(9)/ l), En eller flere af lymfocyt subklasserne er lave eller mangler helt, og der er manglende eller svært nedsat reaktion på uspecifikke mitogener (stoffer som stimulerer celledeling) og antigener.Lymfocytter i barnet, hidrørende fra moderen, kan komplicere tolkningen af blodbilledet.B - cellerne er måske til stede i normalt antal, men de fungerer ikke normalt. Immunglobulinværdierne er lave fra sidst i første leveår. Der er få T - celler. Et røntgenbillede af brystkassen kan vise, at brislen (thymus) ikke er udviklet. Og ved objektiv undersøgelse findes få perifere kirtler, lymfeknuder.
BEHANDLINGEn SCID - diagnose er en medicinsk nødsituation. Den allerførste opgave er at bringe en hvilken som helst aktuel infektion under kontrol.Intravenøs indgivelse af immunglobuliner påbegyndes uden forsinkelse, 0,5 g / kg /dg.Der gives forebyggende behandling med Trimetoprim /sulfametoxazol 8/40 mg/kg/dg mod Pneumocystis jerovici samt bakterier.Mod svamp gives forebyggende Fluconazol 3 mg/ kg /dg. Patienten skal behandles for underernæring.Søskende, der ikke har haft skoldkopper, vaccineres.Patienten isoleres fra mindre børn uden for familien, og såfremt barnet alligevel udsættes for smitte med skoldkopper, gives straks VZIG (varicella / zoster immunglobulin) samt Acyklovir.  En vedvarende løsning på problemet kræver imidlertid mere drastiske foranstaltninger: En transplantation må snarest muligt gennemføres med knoglemarv fra en matchende donor. En del børn med fælles y - kædereceptor defekt og ADA - defekt er i de senere år behandlet med genterapi – i udlandet.På grund af komplikationer i form af et par tilfælde af T - celle leukæmi reserveres dette behandlingstilbud dog til de situationer, hvor man ikke har kunnet finde en egnet donor til knoglemarvstransplantation. Børn med SCID, der er forårsaget af ADA Defekt, har tillige en anden behandlingsmulighed: Indsprøjtninger med PEG - ADA vil beskytte dem mod tilbagevendende infektioner, give mulighed for at kontrollere ordinære børnesygdomme, som f.eks. skoldkopper, og gøre det muligt at leve et næsten normalt liv.Denne behandling er dog meget kostbar og medfører ikke fuldstændig normalisering af immunforsvaret
GENETIKSe IMMUNOLOGI
PROGNOSE
Uden vellykket behandling med knoglemarvs - transplantation er der konstant risiko for alvorlig eller fatal infektion, trods forebyggende behandling og isolation. Den første SCID - patient, som blev transplanteret i 1968, lever og er rask. Genterapi er også lovende. Man kan her ophøre med forebyggende behandling, immunglobulin inklusive, men langtidsprognosen kendes selvsagt endnu ikke.
HYPPIGHEDAntal nye tilfælde pr. år i Danmark: måske 1 pr 100.000. ´
MERE INFO
Supplerende oplysninger kan hentes på: www.sos.se/smkh/

© 2010 Immun Defekt Foreningen